Målsætning:

Mit mål for dit barns dag hos mig, vil være ro, glæde og læring i det enkelte barns tempo! Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan for at støtte hvert barn i deres udvikling, men jeg synes også, at det er vigtigt, at børnene får lov til bare at være børn - og at al læring skal ske gennem leg! Der kommer hurtigt nok en tid med krav og forventninger, så jeg synes, at denne periode, hvor børn udvikler sig allermest, skal være så rolig og positiv som muligt - og gerne med en masse grin og sjov og ballade ;-D 

Jeg har ikke en pædagogisk uddannelse, men jeg har til gengæld stor empati og forståelse for børns forskelligheder - stille børn skal

have lov til at være stille og ikke overses, fordi de ikke "fylder" så meget og børn med meget krudt bag i, skal have lov til at udfolde sig, men måske også have hjælp til at finde ro nogle gange :-)